top of page

PORSGAARD

Porsgaard er en firelænget gård i Hornsyld, som ligger i smørhullet mellem Vejle, Horsens og Juelsminde.

I hovedbygningen har vi et stort lyst køkken og en dejlig fællesstue, hvor vi bruger rigtig meget af vores tid sammen. I samme bygning bor flertallet af vores unge i nyistandsatte værelser. Derudover rummer bygningen også en kontorafdeling og gode bad- og toiletforhold.

I den ene længe af gården har vi to lækre nybyggede udslusningslejligheder, hvor flere unge har fået mulighed for at træne deres selvstændighedsfærdigheder, inden de skulle ud og stå på egne ben i egen lejlighed.
Længere nede i samme længe har vi dyrehold, hvor vores tre heste, vores ko og katte kommer ind, når de ikke render rundt ude på marken.


I anden længe har vi et nylavet mødelokale, et stort aktivitetsrum med sofagruppe, poolbord, dartskive og andre hyggelige ting. I forlængelse af aktivitetsrummet har vi en stor klatrevæg, der går helt til kip.

Den tredje længe består af et rigtigt fint værksted og en opbevaringshal, som blandt andet bruges, når vi laver reparationer og istandsættelser af diverse ting.

Udenfor er vi forkælet med et dejligt shelter med bålplads, en dejlig have hvor vi ynder at grille, spille kroket, boldspil eller hoppe i trampolin. Udenfor er der også masser af plads til at dyrene kan boltre sig - og hvor vi kan dyrke vores egen køkkenhave.

Derudover har vi en tillægsbygning, hvor vi har et fint vaskerum, redskabsskur og garage. 

Det er næsten for svært at beskrive, hvor lækre faciliteter vi har. Så derfor er vi altid klar med en kop kaffe, hvis man har lyst til at kigge forbi og se det med egne øjne. Blot ring eller skriv i forvejen.

bottom of page